Koldblodsheste & vægt: Ledbelastning hos tunge racer
Hvis du har en koldblodshest, kender du denne helt særlige følelse: Når staldgulvet vibrerer let, fordi 800 kilo ren hestekraft sætter sig i bevægelse. Jeg elsker min "lille" dreng (en rinsk-tysk koldblod med et stangmål på 1,65 m og et hjerte af guld) over alt på jorden. Hans ro, hans afslappede sind og det trofaste blik er ubetaleligt. Men hånden på hjertet: Med denne masse følger der også et stort ansvar, især når det gælder leddene.
Når masse møder tyngdekraft
Emnet vægt er et konstant omdrejningspunkt hjemme i stalden hos os. Selvom min store hest har idealvægten, og ribbenene ikke kan ses, men kun mærkes, slæber han rundt på en enorm masse. Det er ren fysik. Ved hvert skridt, hvert travtrin og hvert spring (ja, vi tager også en lille cavaletti en gang imellem!) påvirkes sener, ledbånd og led af enorme kræfter.
Jeg bekymrer mig ofte om, hvor længe hans ben kan klare denne belastning. Koldblodsheste har jo i forvejen en tendens til at bære deres småskavanker stoisk, indtil de slet ikke kan mere. Min dyrlæge rådede mig allerede tidligt: "Vent ikke, til han halter. Støt bevægeapparatet forebyggende." For artrose eller lednedslidning er desværre ikke en sjældenhed hos disse tunge racer, men derimod nærmest forudprogrammeret, hvis man ikke passer på.
Kampen mod pulveret
Så jeg gjorde det, vi alle sammen gør: Jeg købte ledpulver. I dåsevis. Dyrt stads med gode indholdsstoffer. Men jeg havde gjort regning uden min lille feinschmecker. Man skulle ellers tro, at en koldblodshest spiser alt, hvad den kan komme i nærheden af. Tro om igen!
Dramaet begyndte om morgenen ved fodringstid. Jeg blandede pulveret i müslien – han spiste sirligt udenom. Krybben var tom, lige på nær en lille, støvet bakke i bunden: det dyre ledpulver. Forsøg to: Mash. Jeg rørte pulveret i. Han snusede én gang, rynkede på overlæben og væltede næsten spanden. Selv det gamle trick med at gemme pulveret i et udhulet æble virkede præcis to gange. Tredje gang tyggede han æblet og spyttede ganske enkelt pulveret ud igen. Det var til at fortvivle over. Hvad nytter det bedste middel, hvis det ikke havner i hesten?
Opdagelsen: nuvallo move
I et forum for koldblodsvenner stødte jeg så på nuvallo move Snacks. Jeg var skeptisk. Endnu et tilskudsfoder? Men to ting gjorde mig nysgerrig: For det første er det ikke pulver eller piller, men derimod funktionelle snacks, som man kan fodre direkte fra hånden. For det andet er de uden hvede og majs og baseret på hørfrøkager, risklid og hørfrø. Da mange tunge racer også er sarte med hensyn til stofskiftet (stikord PSSM), er jeg meget opmærksom på at undgå hvede, majs og sukker.
Indholdsstofferne lød præcis som det, jeg ledte efter: glucosamin, kollagen, MSM og hyaluronsyre. Alt sammen højdoseret, men i form af en snack. Jeg bestilte en pakke i håb om, at jeg ikke ville brænde inde med det denne gang.
Snack-fordelen: Endelig stressfri fodring
Da posen ankom, tog jeg testen. Jeg gik ud på folden, kaldte på min store hest og rakte ham nogle nuvallo move Snacks. Han snusede, tog dem – og tyggede med stort velbehag. Ingen sortering, intet støv, intet griseri i krybben. Jeg kunne have tudet af lettelse.
Da min hest vejer markant mere end en varmblodshest på 500 kg, har jeg tilpasset doseringen. Anbefalingen ligger på 6 snacks dagligt til en gennemsnitshest. Da vi nærmere befinder os i klassen for 750-800 kg, giver jeg ham 8 snacks dagligt. Det er det geniale ved denne form: Jeg behøver ikke at veje noget af. Jeg stikker bare hånden ned i posen, tæller og giver dem til ham som belønning efter strigling eller efter ridning. Han tror bare, at han får noget lækkert, og jeg ved, at han får sine lednæringsstoffer.
Vores resultat efter tre måneder
Jeg har nu fodret konsekvent med nuvallo move Snacks i godt 12 uger. Naturligvis må jeg ikke komme med løfter om helbredelse her og påstå, at alle hans småskavanker er tryllet væk. Men jeg kan fortælle jer, hvad jeg observerer.
Mit indtryk er, at han om morgenen, når han kommer ud af boksen, hurtigere "løber sig varm". Tidligere virkede han ofte lidt stivbenet på de første meter, især når det var koldt og vådt. Nu har jeg fornemmelsen af, at han fra starten er mere løsgjort og smidig i sine bevægelser. Også når han skal løfte hove – hvilket med et tungt koldblodsben er et ordentligt arbejde for os begge – virker han mere samarbejdsvillig, som om det volder ham mindre besvær at bøje i leddene.
Han bevæger sig generelt med større glæde. Når vi galopperer hen over markerne, virker han mindre "stampende" og på en eller anden måde mere elastisk. Om det nu skyldes kollagenet eller MSM'en, kan jeg ikke bevise videnskabeligt, men min mavefornemmelse siger mig, at støtten virker.
Forresten: Da vi om sommeren gerne deltager i koldblodskonkurrencer eller små stævner, er det vigtigt for mig, at de er ADMR-konforme, altså stævnesikre uden karenstid. Jeg behøver dermed ikke at bekymre mig om doping.
Konklusion
For ejere af tunge racer er vægtstyring og ledbeskyttelse alfa og omega. For dem, der som jeg har en hest, der nægter at spise pulvere og safter, er nuvallo move Snacks en vaskeægte gamechanger.
Det er så befriende at vide, at de vigtige næringsstoffer rent faktisk havner i maven og ikke samler støv på staldgulvet. Min store hest elsker dem, han tåler dem super godt (ingen oppustet mave, skinnende pels takket være hørfrøene), og han bevæger sig veltilpas. Mere kan man som hesteejer ikke ønske sig. En klar anbefaling til alle "heavy weights" derude!