Ringfod hos heste: Min erfaring med Caspars diagnose og vores vej tilbage til bevægelse
Da vores dyrlæge sidste efterår holdt røntgenbilledet op og sagde ordet "ringfod", måtte jeg i første omgang spørge, hvad det egentlig betød. Caspar, min 16-årige vallak, var over flere uger gentagne gange gået stift – især på hårdt underlag. Dengang ledte jeg længe efter en ærlig beretning om ringfod hos heste og fandt næsten intet, der for alvor hjalp mig videre. Derfor skriver jeg i dag, godt og vel halvandet år senere, i ro og mag ned, hvordan det er gået os: fra de første tegn over diagnosen til det, der rent faktisk har hjulpet os i hverdagen.
De første tegn, som jeg for længe skød på alderen
Det begyndte i sensommeren, hvor jorden var hård og tør. Caspar gik lidt stift de første minutter, når vi travede i gang, men løsnede derefter op – så jeg bildte mig ind, at det bare var alderen. Indtil han en morgen kom tydeligt haltende ud af boksen. I trav var det tydeligt at se, især efter en nat, hvor han havde stået stille. Så snart han havde bevæget sig, blev det bedre, og efter hårdt arbejde blev det så dårligere igen. Der kunne mærkes en let varme ved koden, og senere kom der en lille hævelse ved kronranden til.
Den frem og tilbage-situation gjorde mig virkelig urolig. Nogle gange tænkte jeg, at det ikke var noget alvorligt, andre gange var jeg meget bange for, at der lå noget varigt bag. På et tidspunkt tilkaldte jeg dyrlægen i stedet for at vente længere – og set i bakspejlet ærgrer jeg mig over, at jeg ventede så længe med det.
Hvad diagnosen ringfod egentlig betyder
Min dyrlæge forklarede mig det i ro og mag, og jeg gengiver det her, som jeg har forstået det – hver hest er forskellig, og det erstatter ikke en samtale med din egen dyrlæge. Ved ringfod dannes der knogleudvækster i området omkring kron- eller hovleddet, altså en form for artrose i den nederste del af benet. Det opstår ofte over flere år på grund af belastning, nogle gange på grund af benstillingen, andre gange efter en gammel skade. Hårdt underlag gør det ikke nemmere.
Et punkt var særligt vigtigt for mig: Det gør en stor forskel, om selve leddet er påvirket, eller om udvæksterne ligger ved siden af. Det har betydning for fremtidsudsigterne. Det er også sandt, at de knoglemæssige forandringer ikke bare forsvinder igen – der findes ingen hurtig løsning. Men mange heste kan sagtens støttes godt og holdes i let arbejde, når først den akutte, inflammatoriske fase er faldet til ro. Hos os blev det konstateret gennem en halthedsundersøgelse, bøjeprøver og røntgenbilleder.
Beslag, underlag og daglig bevægelse – hvad vi har ændret
Det vigtigste først: Det skyldtes ikke kun fodringen, og det var heller ikke den alene, der gjorde udslaget. Størstedelen af arbejdet er hos os blevet håndteret af beslagsmeden og et ændret bevægelseskoncept.
Beslagsmeden har tilpasset beslaget, så overrulningen bliver lettere, og benet støttes bedre. Siden da har vi holdt kortere smedeintervaller. I træningen har jeg droppet de lange, hårde pas – i stedet bliver det til mere skridt, rolige rideture på et godt underlag og en grundig opvarmning. Min dyrlæge forklarede mig, at regelmæssig, kontrolleret bevægelse i vores tilfælde er bedre end boksro. I den akutte fase arbejdede vi derudover inflammationshæmmende i tæt samarbejde med dyrlægen. Og siden da har jeg konsekvent holdt øje med Caspars vægt, så leddene har mindre at bære på. Alt dette kræver tålmodighed, og det var lige præcis dét, jeg manglede mest i begyndelsen.
Hvordan nuvallo move kom ind i billedet hos os
En staldkammerat, hvis ældre hoppe havde noget lignende, fodrede dagligt med nuvallo move Snacks og anbefalede dem til mig. Jeg havde i forvejen læst meget om emnet og var landet på de gængse indholdsstoffer: glucosamin, kollagen, MSM og hyaluronsyre.
Inden da havde jeg prøvet med et ledpulver – det var håbløst hos os. Caspar skubbede det ned i bunden af krybben og spiste udenom det, og halvdelen lå tilbage i bunden. Og det, han ikke spiser, kan jo heller ikke virke. Lige netop dette var det afgørende punkt for mig: nuvallo move giver jeg direkte fra hånden, seks snacks om dagen (cirka 30 g til en hest i hans størrelse), uden afvejning og uden støvet pulver. Han tager dem uden tøven direkte fra hånden.
Det, der passede godt til vores situation: Basen er uden hvede og majs – med hørfrøkager, risklid og hørfrø – hvilket jeg finder rart til en sart mave. Derudover er det hele ADMR-konform og kan bruges stævnesikkert uden karenstid; vi tager ganske vist næsten aldrig til stævner længere, men det er godt at vide. I de første uger fodrede jeg ifølge anbefalingen med den dobbelte mængde og gik derefter tilbage til den normale dagsration. Derefter gav jeg det konsekvent over flere måneder, for sådan en ledgodbid har alligevel brug for tid – der er tale om otte til tolv uger.
Hvordan det går os i dag
Hen over ugerne fik jeg fornemmelsen af, at Caspar startede mindre stift op i træningspassene. Om morgenen kommer han efter min opfattelse mere villigt ud af boksen og bevæger sig friere. Jeg er bevidst forsigtig her: Den afgørende andel havde det tilpassede beslag og den kontrollerede bevægelse, og jeg kan helt ærligt kun beskrive, hvad jeg ser hos ham.
Hvis der netop er blevet konstateret ringfod hos din hest, er mit ærlige råd: Tag dyrlægen og beslagsmeden seriøst først, giv tingene tid, og regn ikke med en hurtig løsning. For den daglige rutine har nuvallo move Snacks frem for alt gjort én ting nemmere for os – Caspar spiser dem pålideligt, hver eneste dag, uden at jeg skal overtale ham. For mig var det forskellen mellem et middel, der bliver liggende i krybben, og et, som min hest rent faktisk får. Hvis det at fodre med pulver også er svært hos jer hver dag, ville jeg i dit sted ganske enkelt teste dem af en gang.