Glucosamin til hesten: Virkning, dosering & hvorfor selve fodringen er den egentlige udfordring
Du har hørt om glucosamin, men er ikke helt sikker på, hvad det egentlig gør, hvor meget din hest har brug for, og hvordan du overhovedet får din hest til at spise det? Så er du kommet til det rette sted.
Vi er Katja og Andrés fra nuvallo. Med over 20 års praktisk erfaring med hestehold ved vi af egen erfaring, hvad heste rent faktisk spiser – og hvad de lader ligge. Derfor forklarer vi dig i denne artikel på en letforståelig måde, hvad forskningen siger om glucosamin, og hvordan du bedst muligt udfodrer det.
Hvad er glucosamin egentlig?
Glucosamin er et aminosukker, som din hests krop selv producerer. Det er en af de vigtigste byggesten til ledbrusken og ledvæsken (synovia). Forestil dig glucosamin som et råmateriale: Din hest har brug for det til at vedligeholde "støddæmperne" i sine led.
Helt konkret bruger kroppen glucosamin til at producere såkaldte glykosaminoglykaner (GAG'er). Det er de molekyler, der giver brusken dens elasticitet og sørger for, at ledvæsken forbliver dejlig tyktflydende og smørende. Også hyaluronsyre – du kender måske begrebet fra hudpleje – opbygges af glucosamin.
Så længe din hest er ung og sund, producerer den selv nok glucosamin. Men med alderen, ved stor belastning eller ved allerede eksisterende ledproblemer som slidgigt (artrose) kan kroppens egen produktion ikke længere dække behovet. Lige præcis her kommer idéen om et glucosamintilskud ind i billedet.
Glucosamin til heste - effekt: Hvad siger videnskaben?
Nu bliver det spændende – og vi er helt ærlige over for dig: Undersøgelserne er lovende, men ikke så entydige, som mange producenter fremstiller dem.
Hvad der er bevist i laboratoriet:
Forskere ved Michigan State University har vist, at glucosamin i laboratorieforsøg hæmmer brusk-nedbrydende enzymer, reducerer inflammationsmarkører som nitrogenoxid og prostaglandin E2 samt blokerer en vigtig inflammationssignalvej (NF-κB). Det lyder fantastisk – og det er det også. Men: Disse resultater stammer fra petriskåle, hvor brusken bader direkte i en højkoncentreret glucosaminopløsning. I den levende hest ser situationen anderledes ud.
Hvad der er blevet undersøgt på levende heste:
Den hidtil mest overbevisende undersøgelse stammer fra Texas A&M University (Leatherwood et al., 2016). Hos 14 unge heste, der fik glucosamin i 84 dage, faldt inflammationsværdierne i ledvæsken målbart, mens markørerne for ny bruskdannelse samtidig steg. Det er meget opmuntrende resultater.
En ældre undersøgelse fra Auburn University på 25 heste med ledproblemer viste en markant forbedring af halthed allerede efter to uger – dog manglede der en kontrolgruppe, hvilket begrænser undersøgelsens udsagnskraft.
Andre undersøgelser fandt derimod ingen målbar forskel mellem glucosamin og placebo. En systematisk evaluering fra 2009 konkluderede, at kun 3 ud af 15 offentliggjorte hestestudier overhovedet opfyldte de videnskabelige minimumsstandarder.
Hvorfor resultaterne falder så forskelligt ud:
Hovedårsagen er den såkaldte biotilgængelighed. Når din hest indtager glucosamin oralt, er det kun omkring 6-10 %, der faktisk når ud i blodet. Det har Université de Montréal påvist i et farmakokinetik-studie. Af det, der når frem til blodet, er det igen kun en brøkdel, der når helt ud i ledvæsken.
Men der er et interessant lyspunkt: Den samme forskergruppe opdagede, at betændte led optager cirka fire gange så meget glucosamin sammenlignet med sunde led. Det aktive stof samler sig altså primært der, hvor der er allermest brug for det. Det forklarer muligvis, hvorfor mange hesteejere observerer positive forandringer på trods af den beskedne biotilgængelighed.
Vores konklusion på effekten: Det biologiske grundlag er solidt. Glucosamin er ikke et mirakelmiddel, men en yderst fornuftig byggesten – forudsat at doseringen er korrekt.
Glucosamin til heste - dosering: Hvor meget har din hest egentlig brug for?
Og her ligger problemet med mange produkter på markedet. Doseringerne i de videnskabelige undersøgelser, der har vist positive resultater, ligger væsentligt over det, som de fleste kommercielle produkter anbefaler.
Farmakokinetik-studierne fra Université de Montréal arbejdede med en standarddosis på 20 mg pr. kg kropsvægt om dagen. For en varmblodshest på 500 kg svarer det til 10 gram glucosamin dagligt. Undersøgelsen fra Texas A&M, som viste positive resultater for inflammationsmarkører, anvendte endda den dobbelte mængde.
Som en rettesnor for ren glucosamin som enkeltstående aktivt stof:
Til den daglige understøttelse af sunde led regner man med 10-20 mg pr. kg kropsvægt. For en hest på 600 kg er det 6-12 gram om dagen. I akutte faser eller som en opstartskur (opfyldningsfase) kan det være 15-20 gram dagligt, før man efter 2-4 uger reducerer til vedligeholdelsesdosis.
Men – og det er helt afgørende: Disse høje doseringer refererer til undersøgelser, hvor glucosamin blev fodret alene. Når glucosamin kombineres målrettet med andre aktive stoffer til leddene – som MSM, kollagen og hyaluronsyre – angriber stofferne forskellige steder i leddet og forstærker hinanden. Denne synergieffekt betyder, at du ikke har brug for den samme mængde glucosamin som ved en enkeltstående tildeling for at opnå en sammenlignelig effekt. Kombinationen arbejder som et hold, ikke som en samling af solospillere. Mere om dette længere nede.
Og her er den lidt triste virkelighed om markedet: En undersøgelse i Equine Veterinary Journal testede 23 gængse glucosaminprodukter til heste. Over halvdelen indeholdt mindre glucosamin end angivet på etiketten. Tre produkter havde under 30 % af det deklarerede indhold – og ét produkt indeholdt slet ikke noget glucosamin. Ud af de 23 produkter anbefalede kun 5 en dagsdosis, der tilnærmelsesvis når op på de videnskabeligt undersøgte 10 gram.
Vigtigt: Glucosamin kræver tid. Forvent ikke resultater efter en eller to uger. De fleste fageksperter anbefaler mindst 8-12 ugers konsekvent fodring, før man vurderer, om tilskuddet gør en forskel. Ved opbygning af brusk kan det endda tage 3-6 måneder.
Glucosamin-hydrochlorid eller glucosamin-sulfat?
Hvis du spekulerer på, hvilken form der er bedst: Université de Montréal har sammenlignet begge direkte med hinanden. Glucosamin-sulfat opnåede en biotilgængelighed på 9,4 %, mens glucosamin-HCl lå på 6,1 %. Også i ledvæsken var koncentrationerne betydeligt højere med sulfat-formen.
Den lille hage er: Glucosamin-HCl består af cirka 80 % rent glucosamin, mens glucosamin-sulfat (især den gængse 2KCl-stabiliserede variant) kun indeholder 50-60 %. Du har altså brug for mere pulver af sulfat-formen for at levere den samme mængde aktivt stof. Til gengæld når der mere ud i leddet.
En ekstra fordel ved sulfat-formen: Den tilfører også svovl, som kroppen ligeledes har brug for til bruskdannelsen. Hvis du vælger HCl-formen, giver det derfor god mening desuden at supplere med MSM som svovlkilde.
Hvorfor glucosamin alene ofte ikke er nok: Kraften i kombinationen
I praksis fodres glucosamin sjældent isoleret – og det er der gode grunde til. Forskellige aktive stoffer sætter ind forskellige steder i leddet og forstærker hinanden. Derfor har et velafstemt kombinationsprodukt ikke brug for ekstreme enkeltdoseringer.
MSM (metylsulfonylmetan), 7,5 % i nuvallo move, leverer organisk svovl, som er uundværligt for bruskdannelsen, og virker samtidig antiinflammatorisk og antioxidantisk. I en undersøgelse af 30 væddeløbsheste forbedrede 20 gram MSM om dagen restitutionen, inflammationsværdierne faldt, og trænerne rapporterede endda om en flottere pels og stærkere hove. MSM supplerer glucosamin helt ideelt, fordi det leverer den svovl, som kroppen skal bruge for at danne brusk ud af glucosamin – det fungerer nærmest som den anden nøgle til den samme lås.
Kollagen, 8,5 % i nuvallo move, tilfører kroppen aminosyrerne glycin og prolin, som den har brug for til opbygningen af bindevæv. Mens glucosamin primært understøtter bruskens "fyld" (glykosaminoglykanerne), styrker kollagen det skelet, der holder denne fyldning sammen. En særligt interessant form er uforandret type II-kollagen (UC-II): Selv små mængder kan modulere immunsystemet og derved reducere kroppens eget angreb på ledbrusken. En undersøgelse fandt endda UC-II mere effektivt end kombinationen af glucosamin og chondroitin hos heste med slidgigt.
Glucosamin – 5 % i nuvallo move leverer den centrale byggesten til syntesen af glykosaminoglykaner. I samspil med MSM (der tilfører det nødvendige svovl) og kollagen (der styrker bruskskelettet) kan glucosamin allerede udfolde sin fulde effekt ved mere moderate mængder, end hvis det fodres isoleret.
Hyaluronsyre – 0,5 % i nuvallo move kender du måske fra ledinjektioner hos dyrlægen. Om oralt indtaget hyaluronsyre faktisk når intakt frem til leddet, bliver stadig diskuteret videnskabeligt. Men: En undersøgelse med fuldblodsheste viste, at en oral tildeling reducerede ledhævelser efter operationer. En in vitro-undersøgelse fra Ohio State University fandt desuden, at hyaluronsyre sammen med glucosamin sænkede inflammationsmarkører kraftigere end hyaluronsyre alene.
Hvorfor kombinationen er mere end blot summen af enkeltdelene: Det stærkeste bevis for dette kommer fra et randomiseret, blindet overkrydsningsstudie fra Animal Health Trust, hvor et tilskud med glucosamin, chondroitin, MSM og omega-3-fedtsyrer reducerede halthedsgraden og forbedrede bevægeligheden. Hvis de var blevet fodret enkeltvis, ville ingen af disse aktive stoffer i den anvendte dosering have haft den samme effekt. Præcis dette princip – fire aktive stoffer, der målrettet supplerer hinanden – ligger bag opskriften i nuvallo move.
Fodring med glucosamin til heste: Det største problem ligger ikke i det aktive stof
Og nu kommer vi til det emne, der ligger os hos nuvallo allermest på sinde – for vi har selv oplevet det hundredvis af gange.
Du kan købe verdens bedste, mest højdoserede glucosaminprodukt. Du kan beregne den perfekte dosering. Du kan lægge den helt optimale foderplan. Men alt det nytter lige præcis ingenting, hvis din hest nægter at spise det.
Og det er bestemt ikke sjældent. I sig selv smager glucosamin ganske vist let sødligt som aminosukker og bliver ofte godt accepteret. Men ledfodertilskud indeholder jo ikke kun glucosamin. MSM har en let bitter, svovlagtig smag. Kollagen lugter fremmed for sarte hestenæser. Og grønlæbet muslingeekstrakt – et andet populært aktivt stof til leddene – bringer en intensiv fiskelugt med sig, som hos rigtig mange heste får alarmklokkerne til at ringe med det samme.
Dertil kommer: De fleste fodertilskud til led er i pulverform. Og pulver medfører flere problemer på én gang. Det støver, hvilket irriterer de følsomme næsebor. Det ændrer konsistensen på det vante foder. Og så er heste skræmmende gode til at sortere det fra – især når de blot skubber det fugtige foder til side som et "låg" for derefter at spise det tørre kraftfoder nedenunder.
Selv hvis din hest i starten accepterer pulveret, betyder det ikke, at den indtager den fulde dosis. Rester i bunden af krybben, udblæste pulverskyer under spisningen, frasortering – i praksis får hesten ofte markant mindre end den beregnede mængde. Og for et aktivt stof, der i forvejen kun har en biotilgængelighed på 6-10 %, tæller hvert eneste gram.
Vi kender alle de klassiske tricks: langsom tilvænning over 7-14 dage, at fugte med lidt vand, at blande i opblødte roepiller eller tilsætte en skefuld æblemos. Det fungerer for nogle heste. Hos andre står du frustreret ved krybben hver aften og spekulerer på, om de 50 € for tilskuddet ikke bare er gået fuldstændig i vasken – helt bogstaveligt.
Kilder
Byron C.R. et al. — Effects of glucosamine and chondroitin sulfate on mediators of osteoarthritis in cultured equine chondrocytes (American Journal of Veterinary Research, Michigan State University, 2003) Link
Leatherwood J.L., Gehl K.L., Coverdale J.A., Arnold C.E., Dabareiner R.A., Walter K.N., Lamprecht E.D. — Influence of oral glucosamine supplementation in young horses challenged with intra-articular lipopolysaccharide (Journal of Animal Science, Texas A&M, 2016) Link
Meulyzer M., Vachon P., Beaudry F., Vinardell T., Richard H., Beauchamp G., Laverty S. — Comparison of pharmacokinetics of glucosamine and synovial fluid levels following administration of glucosamine sulphate or glucosamine hydrochloride (Osteoarthritis and Cartilage, Université de Montréal, 2008) Link
Meulyzer M. et al. — Joint inflammation increases glucosamine levels attained in synovial fluid following oral administration of glucosamine hydrochloride (Osteoarthritis and Cartilage, Université de Montréal, 2009) Link
Laverty S., Sandy J.D., Celeste C., Vachon P., Marier J.-F., Plaas A.H.K. — Synovial fluid levels and serum pharmacokinetics in a large animal model following treatment with oral glucosamine at clinically relevant doses (Arthritis & Rheumatism, Université de Montréal, 2005) Link
Gupta R.C. et al. — Therapeutic efficacy of undenatured type-II collagen (UC-II) in comparison to glucosamine and chondroitin in arthritic horses (Journal of Veterinary Pharmacology and Therapeutics, 2009) Link
Kilborne A.H. et al. — Effects of hyaluronan alone or in combination with chondroitin sulfate and N-acetyl-D-glucosamine on lipopolysaccharide challenge-exposed equine fibroblast-like synovial cells (American Journal of Veterinary Research, Ohio State University, 2017) Link
Bergin B.J. et al. — Oral hyaluronan gel reduces post operative tarsocrural effusion in the yearling Thoroughbred (Equine Veterinary Journal, 2006) Link
Murray R.C. et al. — Effect of an Oral Joint Supplement on Orthopaedic Evaluation Scores and Limb Kinematics (Equine Veterinary Journal, 2014, Animal Health Trust crossover study) Link
Marañón G. et al. — The effect of methyl sulphonyl methane supplementation on biomarkers of oxidative stress in sport horses following jumping exercise (Acta Veterinaria Scandinavica, 2008) Link