Behandling af artrose hos heste: Overblik over terapier & tiltag

Diagnosen er her, og du er sandsynligvis rigtig bekymret. Din dyrlæge har slået fast, at din hest har artrose. Sandsynligvis svirrer der nu utallige spørgsmål rundt i hovedet på dig: Hvad nu? Må jeg overhovedet ride mere? Og hvordan ser den rigtige behandling af artrose hos en hest egentlig ud i hverdagen? Træk først og fremmest vejret dybt ind. Den gode nyhed er: Forløbet af denne diagnose kan i høj grad påvirkes med de rette tiltag. Selvom selve nedslidningen af leddet ikke kan gøres om, har du rigtig mange muligheder i dine egne hænder. I denne artikel ser vi helt praktisk på, hvordan den medicinske terapi ser ud, hvordan du tilpasser bevægelsen, og hvad du kan gøre hver dag for at bevare din hests livskvalitet og bevægelsesglæde.

Et kort kig ind i leddet: Hvad betyder diagnosen?

For at forstå de følgende tiltag hjælper det med et kort kig på biologien. Ved artrose nedbrydes ledbrusken langsomt, som normalt fungerer som en blød støddæmper mellem knogleenderne. Mangler denne stødpude, gnider knogle mod knogle i værste fald over tid. Det gør ondt og fører til betændelsestilstande.

Selve brusken har ingen egne blodkar. Den forsynes udelukkende med næringsstoffer fra ledvæsken (synovia). Den afgørende mekanisme i den forbindelse: Først ved belastning og aflastning af leddet under bevægelse pumpes ledvæsken ind i brusken. Det er grunden til, at stilstand ved artrose er ren gift, og hvorfor heste ofte skal "gå sig varme", før leddet er smurt ordentligt.

Dyrlægens behandling af artrose hos heste

Den medicinske opfølgning udgør fundamentet, når din hest har smerter eller er halt. Dyrlægens behandling sigter i første omgang på at bryde smertens onde cirkel og stoppe betændelsen i leddet, så nedbrydningen af brusken bremses.

Her benytter dyrlæger sig af forskellige velafprøvede elementer:

• Smerte- og betændelsesdæmpende midler: I akutte faser får din hest oftest systemisk medicin (NSAID) via foderet eller som pasta. Det tager smerten, så hesten ikke indtager en skånestilling, hvilket igen ville overbelaste andre led.
• Ledinjektioner: Her sprøjtes det aktive stof direkte ind i det berørte led. Ofte anvendes kombinationer af hyaluronsyre og kortison. Der gøres også oftere og oftere brug af regenerative terapier som autolog blodbehandling (IRAP, PRP) eller stamceller til at berolige ledmiljøet.
• Hovpleje og beslag: Beslagsmeden eller hovplejeren er en enormt vigtig del af holdet. Gennem en tilpasset beskæring eller specielle ortopædiske beslag (for eksempel med lukkede sko, såler eller forlængede grene) kan det syge led mekanisk aflastes ved hvert eneste skridt.

Vigtigt for dig som hesteejer: Hvilken medicin der skal gives hvornår, hvor længe og i hvilken dosis, beslutter udelukkende din dyrlæge. Medicinske beslutninger hører til i fagkyndige hænder, og eksperimenter med medicin på egen hånd har intet at gøre hos hesten.

Det vigtigste i hverdagen: Bevægelse ved artrose hos heste

Udover de faser, hvor din hest er på klinikken eller i akut dyrlægebehandling, styrer du størstedelen af terapien selv: gennem bevægelse. Kontrolleret, regelmæssig bevægelse er helt uundværlig ved artrose hos heste.

Længere boksro er ofte kontraproduktivt ved artrose, da leddene stivner, bruskens forsyning stopper og den beskyttende muskulatur nedbrydes. Alfa og omega er regelmæssighed. En hest med artrose har bedst af daglig, moderat træning. Det modsatte – at stå i fem dage og tage en anstrengende skovtur i weekenden – er ekstremt skadeligt.

Opvarmning er et must, ikke et valg:

Før du begynder at trave, skal hesten gå i mindst 20 minutter i et friskt skridt på et hårdt, plant underlag (for eksempel asfalt eller en velplejet, fast sandsti). I denne periode produceres ledvæsken og fordeles i ledspalten.

Hvornår en pause er det rigtige:

Bevægelse er godt, men ikke for enhver pris. Hvis det pågældende led pludselig er varmt, føles tydeligt hævet, eller din hest pludselig bliver meget halt, har den et såkaldt artrose-anfald (en akut betændelsestilstand). Det er det klare advarselssignal til dig: Nu ringer du til dyrlægen, træningen pauses med det samme, og hesten har brug for midlertidig ro, indtil betændelsen er stoppet medicinsk.

Træningsplan og fornuftige øvelser til hesten med artrose

En gennemtænkt træning holder muskulaturen stærk. For jo bedre musklerne er udviklet, desto mere stabilitet giver de leddene. Konkrete øvelser for en hest med artrose bør altid sigte mod at fremme bevægeligheden uden at forårsage punktvise stød eller vrid.

Hvad du bør inkorporere i din træningsplan:

• Lange skridtture: Gerne i terrænet på faste stier. Det er den bedste grundtræning.
• Store volter: Når du rider på bane eller longerer, så udnyt hele banen, lav volter med stor radius og red på lige linjer.
• Bomtræning (lavt): Enkelte bomme eller cavalettis på laveste trin liggende på jorden tvinger hesten til bevidst at bøje og løfte leddene, uden at det fører til en hård landing som ved springning.
• Let bakketræning: Skridt op og ned ad bakker i terrænet styrker bagparten ekstremt effektivt, forudsat at underlaget er skridsikkert.

Hvad du absolut skal undgå:

• Snævre vendinger (som små volter eller bagpartsvendinger), da der her opstår stærke vrid i leddet.
• Dybe, glatte eller ekstremt ujævne underlag.
• Meget springtræning eller bratte opbremsninger.
• Lang tid med stilstand lige efter belastningen (hellere 10 minutters skridt for lange tøjler til afkøling).

Planlæg altid din træningsopbygning i perioder af uger, ikke dage. Øg kun intensiteten meget langsomt.

Må man stadig ride på en hest med artrose?

Bekymringen om, hvorvidt man nogensinde må sætte sig i sadlen igen, nager næsten alle berørte hesteejere. Det ærlige svar: I rigtig mange tilfælde er det ikke blot stadig tilladt at ride på en hest med artrose, det er faktisk en fremragende måde at bevare muskulaturen på.

Forudsætningen er, at dyrlægen har givet grønt lys, og at din hest er rengående og afslappet under sadel. Du skal dog ofte tilpasse dine egne forventninger. Måske bliver den ambitiøse dressurtræning på M-niveau nu til sundt, gymnastisk arbejde på let niveau kombineret med en masse skovture.

Det vigtigste barometer for den rigtige dosering er dagen efter ridningen. Hvis din hest kommer markant mere stiv ud af stalden dagen efter, går urent eller pludselig er modvillig under strigling, var træningen dagen før for intensiv. Så skruer du lidt ned for mængden igen.

Opstaldning og hverdag: Hvad hjælper i virkeligheden en hest med artrose?

Udover terapi og ridning er den daglige håndtering afgørende. Hvad hjælper ved artrose hos heste i den daglige staldrutine? Ofte er det små justeringer, der gør en stor forskel.

• Skab incitamenter til bevægelse: En løsdrift eller paddock trail er ideelt, da hesten her er i langsom bevægelse hele dagen. Det holder i bogstaveligste forstand leddene smidige. Står din hest i en boks med paddock, er daglig foldtid i flere timer eller paddockophold i en rolig flok et must.
• Håndtering af kulde og fugt: Mange artrose-patienter reagerer følsomt på koldt og vådt vejr, de bliver stive og ømme. Et tørt og trækfrit læskur og om vinteren, ved behov, et velsiddende og åndbart dækken hjælper muskulaturen med ikke at spænde op.
• Vægtkontrol: En ofte undervurderet faktor. Hvert eneste kilo overvægt belaster de ødelagte led ved hvert eneste skridt. En hest med artrose bør hellere være slank end at være lidt for godt i stand.
• Bundforhold: Sørg for, at gangstierne i løsdriften om vinteren ikke forvandler sig til dybe, frosne mudderlandskaber, da det er meget smertefuldt for artrose-leddene at snuble og glide.

Næringsstoffer som daglige ledsagere: Her gør fodringen en forskel

For at sige det direkte og ærligt: Et tilskudsfoder behandler ikke artrose, helbreder ikke slitage og erstatter hverken dyrlægens terapi eller god bevægelsesstyring. Hvad en målrettet fodring til gengæld godt kan gøre, er pålideligt at forsyne kroppen med præcis de næringsstoffer, den har brug for hver eneste dag til bruskens stofskifte, bindevævet og ledvæsken.

Studier tyder på, at en kontinuerlig tilførsel af bestemte næringsstoffer kan understøtte den naturlige ledfunktion. I nuvallo move satser vi derfor på en evidensbaseret kombination (mængder pr. dagsration af 6 snacks til en 500-kg-hest):

• Glucosamin (1.500 mg): En essentiel byggesten til opbygning af brusk, som understøtter leddets naturlige støddæmpning.
• Kollagen (2.550 mg): Det vigtigste strukturprotein for elasticiteten i bindevæv, sener og brusk.
• MSM (2.250 mg): Organisk svovl, som er værdifuldt for regenereringen af belastede sener og ledbånd.
• Hyaluronsyre (150 mg): Den vigtigste funktionelle bestanddel i ledvæsken.

Den store udfordring i hverdagen er dog ofte ikke selve det aktive stof, men i stedet formen. Hos en hest, der kræver kontinuerlig pleje, skal næringsstofferne ankomme pålideligt i hesten gennem flere måneder. Mange heste sorterer dog omhyggeligt pulver fra, lader resterne ligge i bunden af krybben eller spiser uden om tilskuddet i dagevis. Netop derfor har vi udviklet nuvallo move som en funktionel snack. Basen er mavevenlige hørfrøkager, risklid og hørfrø. Du fodrer blot med disse snacks direkte fra hånden – helt uden at veje af, uden støv og med visheden om, at den fulde mængde af aktive stoffer faktisk ender i hesten.

Da ledstrukturer arbejder langsomt, kræves der tålmodighed ved fodringen: Vi anbefaler en konsekvent tildeling over mindst 8 til 12 uger. De første positive ændringer i bevægelsesmønsteret observeres i praksis ofte allerede efter 4 til 6 uger.

Kvalitet, du kan stole på

• ADMR-konform: Godkendt til stævnesport uden karenstid.
• Uden tilsat sukker: Også ideel til heste med stofskifteproblemer.
• Fremstillet i Europa: For korte transportveje og de højeste produktionsstandarder.
• 30 dages tilfredshedsgaranti: Test nuvallo move i ro og mag.

Om os

Bag nuvallo står Katja og Andrés. Med mere end 20 års praktisk erfaring inden for ridesporten ved vi kun alt for godt, hvor vigtig den rigtige håndtering af diagnoser som artrose hos heste og den daglige behandling og pleje er for vores dyr. I utallige samtaler på staldgangen oplever vi gang på gang, at der mangler forståelig, ærlig information, når det kommer til håndtering af ledsygdomme – og netop derfor skriver vi disse artikler. Vi ønsker at give dig tryghed til at handle, uden tomme løfter.

Kilder & studier

[1] McIlwraith, C. W. (1996). General pathobiology of the joint and response to injury. I: Joint Disease in the Horse. W.B. Saunders, 40-70. [opsummeret]

[2] Forsyth, R. K., Brigden, C. V., & Northrop, A. J. (2006). Double blind investigation of the effects of oral supplementation of combined glucosamine hydrochloride (GHCL) and chondroitin sulphate (CS) on stride characteristics of veteran horses. Equine Veterinary Journal, 38(S36), 622-625. [opsummeret]